Hjem » Hvorfor Eclipse?

Eclipse Platformen

Eclipse platformen har mange forskellige facetter og platformen er mange forskellige ting alt efter hvad man specifikt søger. På denne side, skriver vi hvorfor man skal bruger Eclipse platformen i sin organisation. 

Se også beskrivelsen af den underliggende Rich Client Platform hvis din interesse er Eclipse RCP mere end den komplette Eclipse platform.

Den Basale Eclipse Platform

Den basale Eclipse platform og de tilhørende teknologier og værktøjer er ved at blive industristandarden når det drejer sig om en åben og effektiv udviklingsplatform. Eclipse udviklingsplatformen giver en af de absolut bedste Java udviklingsplatforme, men understøtter derudover en meget stor række af programmeringssprog gennem et meget fleksibelt plug-in system - for eksempel C/C++, SQL, Python og Fortran. Nogle af disse sprog understøttes gennem Eclipse projektet selv, men mange er understøttet via uafhængige udviklere og firmaer og distribueres via forskellige update sites. 

Markedet for Java Udviklingsomgivelser

Java udviklingsomgivelserne er en meget central del af Eclipse platformen. Markedet for Java udviklingsomgivelser er gået fra  8-12 seriøse udviklingsomgivelser til bare tre på 4-6 år:

  • Eclipse™
  • Sun NetBeans™
  • JetBrains IntellijIDEA™

Af disse har Eclipse og IntellijIDEA den største interesse fra 3. parts udviklere. Den største forskel mellem disse to, er nok at hvor Eclipse platform en et Open Source System (OSS), så er IntellijIDEA et "normalt" kommercielt lukket produkt. Dette forhold har den simple konsekvens at udviklingsgrupperne er større for Eclipse platformen end for IntellijIDEA.

En anden forskel mellem disse tre produkter er antallet af sprog der er understøttet af platformen. Hvor NetBeans og IntellijIDEA begge understøtter alternative sprog (dog primært Java relaterede sprog), er de på ingen måde nær ved det antal sprog der understøttes i Eclipse platformen.

Eclipse Varianter

Eclipse platformen findes faktisk i et antal forskellige varianter. Udover Eclipse platformen som kan downloades fra Eclipse organisationen, er der følgende kendte platforme

  • IBM Rational Software Development Platform™
  • BEA WebLogic Workshop™
  • Genuitec MyEclipse™

Bemærk at der også findes andre varianter. De fleste varianter af Eclipse platformen har et meget præcist fokus. For eksempel, IBM Rational Development Platform har fokus på J2EE mens BEA WebLogic Workshop har fokus på entreprise infrastruktur.

Alle disse varianter er baseret på det sammen basale sæt af værktøjer fra Eclipse platformen. Det inkludere følgende funktionalitet udover den basale Eclipse RCP funktionalitet (se Rich Client Platform):

  • En meget avanceret Java editor.
  • En fælles ramme for test af programmer med indbygget support for Java.
  • Support for CVS som Source Code Management System.