|
Hjem » Hvorfor RCP?
|
Hvorfor Rich Client Platform?
Selve kernen af Eclipse™ platformen er Eclipse RCP - Rich Client Platform. Eclipse RCP tilbyder meget af den basale funktionalitet der er nødvendig i mange klient applikationer: et sofistikeret hjælpesystem, et gennemtænkt look-n-feel, en meget effektiv service orienteret ramme og en industri-standard opdateringssystem. Endvidere er applikationer der er udviklet oven på Eclipse RCP fuldstændigt portable og vil virke ligegodt på Windows™, MAC™ og Linux™.
Der er to situationer hvor Eclipse RCP først og fremmest benyttes: i selvstændige Java baserede applikationer og til klient siden af distribuerede applikationer såsom mange entreprise applikationer (ofte kendt som ECM klienter - Enterprise Content Management klienter).
Mange firmaer udvikler nye produkter baseret på Eclipse RCP eller porterer eksisterende produkter til platformen. Mange af disse produkter har absolut intet at gøre med Eclipse platformen, men er blot baseret på den samme basale platform. Kendte eksempler er applikationer fra Nokia, Oracle og Borland - for en partiel liste, se eclipse.org.
Udviklingen i Klient Teknologier
Eclipse RCP repræsenterer det sidste skridt indenfor klient teknologierne. Gennem de sidste 20-30 år har klient teknologien flyttet sig fra en centraliseret server applikation baseret på IBM terminaler over lokale "fede" klient applikationer og forskellig web teknologier til de rige klient platforme i dag. Den følgende liste viser nogle af de vigtigste egenskaber ved disse forskellige klient platforme.
- IBM terminal klienten
- Den IBM 3270™ terminal baserede klient var den dominerende klient platform i midt 1970'erne. Hovedapplikationen blev kørt på et mainframe system og var ofte baseret på et transaktionssystem såsom CICS. Det primære problem med denne platform var den tid det tog at lave ændringer til systemet eftersom der ofte var en meget tæt binding mellem database skemaet og klient applikationen.
-
Den traditionelle fede klient
- Som en konsekvens af de lange udviklingstider for IBM terminal klient applikationen, blev applikationen flyttet til den nye PC platform. Denne type af applikationer blev udviklet med de lokale udviklingsværktøjer - i dag normalt Win32™ API'en - og blev således bundet til den lokale platform. Med andre ord var det forholdsvis svært at portere klienten til et nyt miljø såsom Linux og Mac - men også til en ny udgave af det gamle udviklingsmiljø - for eksempel Microsoft™ Vista. En anden vigtig egenskab er den grad af funktionalitet og logik der findes i klienten frem for serveren. Den daglige vedligeholdelse af klienten blev ofte flyttet til det lokale kontor og dette kunne resultere i en fatal mangel på konfigurationskontrol. Sidst men ikke mindst så er den fede klient forholdsvis tung at opdatere på flere maskiner da det ofte kræver et lokalt installationsprogram.
- Den traditionelle web klient
- Med adkomsten af den moderne web browser (specielt Microsoft Internet Explorer 4.0 og Netscape), kom der også en ny platform for entreprise applikationerne. I dag bliver web klienten udviklet med J2EE baserede web værktøjer - for eksempel JSP, Spring og Struts - og med brug af værktøjer såsom de avancerede udviklingsplatforme baseret på Eclipse platformen. Disse klienter lider først og fremmest under problemer med begrænsninger i HTML og har ikke det samme rige interface som det kendes fra den lokale applikation.
- Den AJAX baserede web klient
- For at gøre interfacet rigere, kan men benytte AJAX (Asynchronous JavaScript and XML) teknologien. Herved får man et mere naturligt interface. Eksempler på eksisterende AJAX applikationer med forholdsvis rige interfacer er Google Maps og gmail. I dag findes der kun få udviklingsplatforme der kan hjælpe under udviklingen af denne type af klienter og interfacet er stadig ikke nær så rigt som de lokale applikationer.
- Den RCP baserede klient
- Den RCP baserede applikation er en lokal applikation som den fede klient, men den har ikke de samme problemer. Specielt er det en tværplatform applikation - den kører lige godt under Microsoft Windows, Mac og Linux - og RCP indeholder en industri-standard opdateringssystem, hvilket betyder at det er muligt at lave en central opdatering.
Du kan også finde en webcast om dette emne med Mike Milinkovish, den administrerende direktør for Eclipse organisationen.



